Din behandler – massage i Greve

Massage i Greve Ishøj Karlslunde Solrød Hundige

Jeg hedder Anette Gustafson

Jeg er uddannet fysiurgisk massør og pædagog.

Jeg har altid gerne villet være massør. Det at mærke muskler og led ved massage har altid fascineret mig. Jeg synes, at det at massere er som at studere et landkort med hav, øer, land og bjerge, så da tiden tillod det, tog jeg min massøruddannelse på den bredt anerkendte AM Massage Skole.

Jeg brænder for mit arbejde med massage.

Det er utroligt givende at opleve alle de mennesker, der bliver frigjort fra deres smerter og spændinger og får en lettere og mere afslappende hverdag ved hjælp af massagebehandling. Jeg elsker mit fag og kan tilbyde massage til ethvert behov. Jeg kan altid hjælpe en kunde, ligegyldigt hvilke typer af spændinger og smerter, han/hun har problemer med.

Klinikken ligger i Greve og privat bor jeg i Holtug en lille landsby ved Store Heddinge. Min fritid bruger jeg på det gamle bondehus jeg bor i, jeg holder af at gå i haven, se på kunst, tage på camping i Danmark, høre livemusik  og så er der jo mine to dejlige hunde som også skal have opmærksomhed.